Udgivet i

Vægttab – Der findes ingen let vej

Den største udfordring i dit kommende vægttab, er beslutningen om at du skal tabe dig. Da man ofte har levet i længere tid, hvor man har trænet mindre, bevæget sig mindre og spist for energiholdig mad, er det en kæmpe omvæltning at ændre alle disse ting.

At ændre adfærd, er ligesom at lære et nyt sprog, lære at køre på ethjulet cykel, eller at squatte for første gang – det kræver træning – meget træning. Selvom vi begge har squattet siden vi var 16, oplever vi stadig at vi kan optimere vores teknik og blive bedre.

Energibalance er et af de vigtigste ord i dette forestående projekt og regnestykket er ret simpelt – forbrænd mere end du indtager. Ja, vi skrev simpelt – men nødvendigvis ikke nemt. Du forbrænder energi hele tiden. Jo mere du bevæger dig, jo mere anstrengt du er, når du gør det, jo mere energi forbrænder du. Du forbrænder mindst, når du sover. Mere når du sidder. Mere når du står. Mere når du går og MEST når du laver burpees! Mange der står overfor at skulle skabe et vægttab, har et naturligt lavt aktivitetsniveau. Vi tager bilen i stedet for at cykle. Elevatoren frem for trappen og vi nyder i højere grad at løfte tunge ting, end at løbe en lækker tur i parken. Og en af grundene til at regnestykket ikke går op – er netop dette!

Så vi har altså to ting vi kan skrue på – vores aktivitetsniveau og vores indtag af mad.

At spise mindre, kan på papiret lyde rigtig nemt, men fordi vores samfund indeholder mere og mere færdiglavet mad, med meget høje energikoncentrationer, kan det der opleves som et let måltid, slå hele din daglige energibalance ud. Én crossaint, én big mac, eller én skål coco pops – det er nok. Måske ved vi inderst inde godt at disse madvarer ikke er det sundeste men selv en salat som jo burde være sund, kan hurtigt løbe op i mange kcal for et måltid og pludselig er det ikke så sundt som du gik og troede.

Måske du har stødt på udtrykket “clean eating” – en vag beskrivelse af mad som er sundt, ikke feder. Fitnessmad. Kage er fx ikke clean, men det er broccoli. Der er helt sikkert flere kalorier i 100gr kage, end broccoli. Men det gør ikke kagen “uren”.

Rasmus prøvede i en tid at udelukke chokolade, fordi han har et meget anstrengt – intenst, om du vil – forhold til choko. Han kaldte det chokokuren, eller chokodetox. Opgaven i sig selv gav ham en stor oplevelse af, hvor svært det er for ham at lade være med at spise chokolade og hvor mange søde ting som faktisk indeholder chokolade. Det gav ham samtidig en respekt for hans behov for at kunne spise ting, han godt kan lide. I dag spiser han chokolade, men han køber ikke en plade. Når han blander bland-selv slik, er han bevidst om at tage ét stykke af chokoladerne og ikke 2, 3, 4, 10 stykker – som han ville have gjort tidligere. En anden vigtig pointe er nemlig – at ingen madvarer er usund. Ja, det er rigtigt – Det handler om mængden.

For Rasmus fungerer en form for kontrolleret balance rigtig godt. I hans eget vægtabsprojekt, vejer han sig én gang om ugen, for at bedømme hvor han er. Hans plan i løbet af ugen, er at ligge i et energiunderskud, som blot skal vise at han vejer mindre end sidst, når han måler mig. Han forventer ikke reduktioner på flere kg, eller det der ligner. Vægten skal bare falde.

Hvis han i løbet af ugen, ikke har ligget i underskud i nok dage, viser vægten ham, at han skal arbejde hårdere og vigtigere, være mere opmærksom på hans indtag. En familiefødselsdag i weekenden, kursusdage med masser af kage, eller bare hårde og lange dage med ungerne, hvor han får for lidt søvn, kan smadre hans indtag fuldstændigt. Faktisk er hans nattesøvn, en af de bedste rettesnore for hvordan han spiser den efterfølgende dag.

Og apropos søvn. Det smadre ikke kun hans indtag men også hans træning. hans overskud. Det gør også at de lette løsninger, som omtalt tidligere, bliver mere attraktive for ham.

I samfundet er vi omringet af fristelser. Alle steder. På arbejdet, når vi er ude, når vi skal til fødselsdag, når vi skal til fest og hver gang vi køber ind. Har du ikke lagt mærke til at slik altid er tæt på kasserne? Så kan vi stå der i køen og kigge på choko og slik og dø lidt indvendig. Vi er sådanne typer som altid bare tænker “mums, det ser lækkert ud – det kunne jeg godt”. Et spørgsmål vi er begyndt at stille os selv: “Har jeg virkelig lyst til det eller er det fordi det er blevet plantet lige foran mig, inden for rækkevidde?”. 9 ud af 10 gange, er svaret nej. Jeg har ikke lyst. Men vi bliver fristet. Enormt fristet!

/Rasmus og Stine